Engageret personale

Behagelige omgivelser

Høj kvalitet

Et nyt gebis hos en tandlæge med smertefri behandling

Få dit nye gebis hos Hvidovre Tandklinik, København

Der kan være flere forskellige årsager til at man mister sine tænder. Tandsygdomme såsom parodontose (tandkødsbetændelse) og karies (huller i tænderne) kan, hvis de ikke behandles, medføre tab af tænder. Man kan også miste tænder som følge af en ulykke og hvis de påvirkede tænder ikke behandles eller erstattes, kan det medføre større skader, hvor et gebis kan være en løsning til at få et flot tandsæt igen.

Gebis til en god pris hos din lokale tandlæge i Hvidovre

Book en tid til en forundersøgelse til gebis. Ring på telefon +45 36 75 12 23 eller send en e-mail på [email protected] for at bestille en tid hos Hvidovre Tandkliniks dygtige tandlæger.

Vi glæder os til dit besøg.

tandproteser som gebiser skal rengøres og renses. Få hjælp fra en professionel og kontakt dit tandlæge

Ring mig op ang. gebis og tandproteser

Du er altid velkommen til at skrive til os, hvis du skal bestille en tid eller har et spørgsmål. Så ringer vi dig op hurtigst muligt.

Contact Us
Ammar kan hjælpe dig på Hvidorve Tandklink i København

Forskellige typer af gebis

Der findes flere forskellige typer af gebis, som erstatning for manglende tænder i munden. Tandproteserne fremstilles i en meget naturtro form og farve, så de falder naturligt ind i mundens anatomi. Protesen bliver lavet ud fra et aftryk, så den vil ligne dine naturlige tænder mest muligt.

Delprotese

Hvis du mangler én eller flere tænder, vil en delprotese formentlig være den rette løsning for dig. Ved en forundersøgelse vil tandlægen vurdere hvilken protese, der passer til dit behov.

En delprotese er betegnelsen for protesetænder og -tandkød, der er påsat en bøjle, som holder protesen på plads i munden. Protesen sættes i munden ved at bøjlen placeres på de resterende tænder, som sørger for at protesen sidder fast og at tyggebelastningen fordeles ligeligt. Ved at tyggebelastningen fordeles ligeligt på de resterende tænder, bliver gummerne aflastet og vil derfor ikke svinde lige så hurtigt som de gør ved en helprotese.

Helprotese

Hvis du har flere ødelagte eller manglende tænder, vil tænderne kunne blive erstattet med en helprotese. Ved en undersøgelse vil tandlægen vurdere dit tandsæt og gummer, og finde frem til hvilken protese, der er den rette for dig.

En helprotese er, hvad mange tænker på, når man bruger ordet gebis. Det er en protese, der erstatter et fuldt tandsæt og som sidder fast ved hjælp af akryl, der efterligner tandkødet.

Overmundsprotese

En overmundsprotese dækker både gummerne og ganen. Protesen holdes fast ved hjælp af det vakuum, der naturligt opstår mellem protesen og gummen. Overmundsprotesen fremstilles så den så vidt muligt suges naturligt fast til ganen ved hjælpe af tunge og kinder.

Undermundsprotese

En undermundsprotese dækker gummerne i undermunden og sidder mere løst end en overmundsprotese. Undermundsprotesen bliver holdt på plads ved hjælp af kinderne og tungen og ved at bide tænderne sammen.

Hvor længe holder et gebis?

Der er forskel på hvor længe en tandprotese kan holde. Det afhænger af hvilken type protese du har, om det er en delprotese eller en helprotese, og om hvor godt du passer på protesen og vedligeholder den.

En delprotese kan, som udgangspunkt, holde i længere tid end en helprotese.
Umiddelbart vil en delprotese kunne holde i 5-10 år, hvis den bliver vedligeholdt og passet godt på.

En helprotese skal oftere rettes til, da gummen svinder over tid. Det er helt naturligt og uundgåeligt at gummen svinder. Det gør den pga. tyggebelastning og fordi de naturlige tænder ikke er til stede til at holde gummen på plads.

Hvor hurtigt gummen svinder er meget individuelt. I nogle tilfælde skal gebisset rettes til med hyppige mellemrum og i andre tilfælde kan der gå år imellem. Vi anbefaler at protesen kontrolleres én gang om året, dette kan gøres ved et almindeligt eftersyn.

Hvordan rengøres et gebis?

Det er vigtigt at gebisset holdes ved lige og bliver passet godt på, så det kan holde så lang tid som muligt. Både hel- og delproteser skal vedligeholdes og holdes rene – ligesom naturlige tænder.

Når gebisset skal rengøres er det bedst at tage det ud, så du kan komme godt omkring og rengøre det grundigt. Gebisset skal børstes ligesom almindelige tænder, her bruger du dog en protesebørste og et renseprodukt til formålet. Vi anbefaler at du børster og rengører gebisset både morgen og aften.

Da der kan sætte sig madrester op under protesen, er det en god idé at tage protesen ud efter hvert måltid og skylle den grundigt under koldt vand.

For at vedligeholde gebisset, anbefaler vi at du overholder dine regelmæssige eftersyn hos tandlægen. En helproteses pasform skal nemlig tilpasses jævnligt, da gummerne svinder over tid og derudover kan der også sætte sig tandsten på de kunstige tænder, som skal fjernes. Ved eftersyn vil tandlægen også polere protesen, så misfarvninger fra eksempelvis kaffe og rygning vil blive fjernet.

Hvad koster et gebis?

Prisen på et gebis varierer og er afhængig af flere faktorer. Hvilken type gebis du har behov for og om du er berettiget til at modtage tilskud, har bl.a. en effekt på prisen.

Når tandlægen har undersøgt dig og vurderet hvilken behandling, der er bedst for dig, vil du få et prisoverslag.

Du kan se vores generelle prisoversigt her (https://hvidovre-tk.dk/priser/) og du er altid velkommen til at ringe til os og høre mere om dine muligheder for tilskud.

Ring til os på telefon 36 75 12 23 eller send en e-mail på [email protected]. Vores dygtige personale sidder klar til at besvare dine spørgsmål.

Hvilke andre tandbehandlinger kan jeg få hos Hvidovre Tandklinik?

  • Tandimplantat: Har du problemer med tandsættet, hvor du mangler én eller flere tænder, er det måske ikke et gebis, men tandimplantater, du har behov for.
  • Invisalign: Har du altid drømt om et snorlige smil, man altid har lyst til at vise frem for verden? Få rettet tænderne med invisalign, der er en gennemsigtig og aftagelig bøjle.
tandproteser og gebisser til en fair pris i nærheden af københavn

VI ER MEDLEM AF

Tandlæge Hvidovre, København, er medlem af selskabet for protetik, funktion og teknologi
Tandlæge Hvidovre, København er medlem af selskab for tand mund og kæbe kirugi
Tandlæge Hvidovre, København, er medlem af Dansk Selskab for Oral Implantologi

Følg vores arbejde med gebisser på Facebook

Vi opdaterer jævnligt vores facebookside med nyheder og små historier fra dagligdagen her på klinikken.
Du skal være velkommen til at følge os.

Vi støtter

Tandlæge Hvidovre, København er medlem af Vi støtter Kunsten at redde liv