Få en almindelig parodontalbehandling (APA)
Den biologiske forklaring på parodontosen er vores kroppes immunsystems interferens med det lokale miljø i tandlommerne. De immunologiske celler forsøger at nedbryde de anaerobe-bakterier, men forsøget på dette påvirker også de kataboliske og anabolske processer i det sunde væv. Disse celler nedbryder (med andre ord) det væv, der findes omkring bakterierne, med deraf tab af tandfæste (tab af fibre og knoglevæv). Der dannes således et væv (som vi kalder granulationsvæv), som består af gode celler (immunologiske celler) og blodkar sammen med bakterier o.lign., som de første forsøger at bekæmpe. Tænderne med ovenstående reaktioner gør sjældent ondt, og der er meget sjældent forbundet symptomer med disse. Det kan først mærkes, når fæstetabet er meget fremskredent eller der kommer løsninger af tænderne.
Vi kontrollerer ved hvert eftersyn lommerne, for at sikre at der ikke er skjulte dybe lommer. Tandimplantater kan på lige fod med en almindelig tandrod påvirkes af disse bakterier, men her vil diagnosen være peri-mucositis i stedet for gingivitis, og periimplantitis i stedet for parodontitis. Et andet hjælpemiddel til diagnosen er supplering med vores trofaste røntgen-billeder, som viser knoglesvind (marginalt knogletab) omkring tænderne.
En almindelig parodontalbehandling foretages, når der ved en undersøgelse er konstateret, at noget af kæbeknoglen er forsvundet samtidig med, at der findes fordybede tandkødslommer. Den almindelige parodontalbehandling omfatter forebyggelse med instruktion og en udvidet tandrensning (hvor tandkødslommen er mindre end 5 mm). Her fjerner man tandsten på rodoverflader og tandkroner i de dybe pocher. Og overskud af fyldninger fjernes, så bakterierne ikke kan skjule sig nede i lommerne.
Dagligt indtag af Ca(calcium) og D-vitaminer har vist et godt resultat som supplering til selve behandlingen. I tandkødslommer, som er dybere end 5 mm foretages dybere tandrensning – også kaldet en tandrodsrensning. Det vigtigste formål med behandling af parodontose er at stoppe sygdommen, så den ikke udvikler sig. Ellers kan det være svært at bevare tænderne på lang sigt. Tandlægen eller tandplejeren instruerer i, hvordan tænderne skal holdes rene.
Tandrodsrensningen er en vanskelig og ofte tidsrøvende behandling. Hvis tandkødet er meget betændt og ømt, kan det være nødvendigt at lokalbedøve. Hvis tandkødslommerne er meget dybe, kan tandrodsrensningen måske kun færdiggøres i forbindelse med en tandkødsoperation.