Engageret personale

Behagelige omgivelser

Høj kvalitet

Behandling af tandkødbetændelse og parodontose

Hvidovre Tandklinik kan hjælpe dig af med betændelse i tandkødet og følgeskaderne, som parodontosebehandling. Hvis man lader parodontosen udvikle sig, kan det gøre stor skade. Tænder kan blive løse, og kæbeknoglen kan tage skade.

Kontakt os på 36 75 12 23 og bestil en tandlægetid, så vi kan forhindre skader forårsaget af parodontose.

DU SKAL VÆRE OPMÆRKSOM PÅ PARODONTOSE HVIS DU:

  • Ryger
  • Har dårlig mundhygiejne
  • Har stress
  • Sjældent går til tandlægen
  • Ofte har tandkødsbetændelse (bløder ved tandbørstning)

Ved begyndende parodontose anbefales det at komme til tandplejer/tandlæge hver 3. måned.

Tandlægerne og tandplejerne I Hvidovre nær København, Rødovre og Vanløse

HVAD ER PARODONTOSE?

Parodontose er en sygdom, der har fået dette navn i folkemunde, men som diagnostisk kaldes ”Parodontitis marginalis”. Denne sygdom rammer typisk den voksne del af befolkningen, og incidensen er ca. 50% hos befolkningen over 50 år. Denne sygdom er meget udbredt i større eller mindre grad. Unge kan også rammes af denne sygdom (juvenil parodontitis), dog i mindre grad.

Denne sygdom fremkommer som følge af nogle bestemte bakterier, (typisk ondartede anaerobe -kan leve uden ilt), der kommer ind mellem tænderne og tandkødet, og lægger sig i tandkødslommen. Der kan de lægge uforstyrret og arbejde sig ned og fjerne de bånd/fibre, der får tanden til at sidde i kæben. Derved bryder de knoglen ned, og deraf følgende løsning og i værste fald tab af tænderne som konsekvens.

Sygdommen starter som en betændelse af tandkødet (med diagnosen ”Gingivitis”), og udvikler sig så småt med tilstedeværelsen af de bestemte bakterier, til at inkludere parodontiet (tandfibre og knoglen omkring tænderne). Denne udvikling kommer af manglende rettidig behandling og/eller opretholdelsen af den nødvendige mundhygiejne, hvor man typisk er uopmærksom på den essentielle renholdelse mellem tænderne (approximalt).

Der er rigtig mange unge i de senere teenage-år og start af 20’erne, som lider af gingivitis, og som derved har større risiko for at få paradontose (parodontitis marginalis).

HVORFOR FÅR DU TANDKØDSBETÆNDELSE?

Hvis tænderne ikke bliver børstet rene (der er madrester), vil der samle sig skadelige bakterier på tænderne langs tandkødsranden. Når disse bakterier vokser fast på tænderne, dannes der belægninger – også kaldet plak.

Hvis belægningerne ikke fjernes ret hurtigt med fx tandbørste, samt tandtråd/tandstikkere eller mellemrumsbørste (interdentalbørster, små ”flaskerensere”), vil de vokse til større skadelige bakteriekolonier, som sidder langs tandkødsranden. Hvis belægningerne fortsat får lov til at blive siddende på tænderne, forkalker de og bliver til tandsten. Tandsten giver yderligere god grobund for flere bakterier.
Bakteriebelægninger og tandsten ved tandkødsranden irriterer tandkødet, og får det til at hæve og blive mørkerødt (i forhold til det sunde tandkød, som typisk er lys-rosa) pga. begyndende betændelse. Det er kroppen, der skaber en inflammationstilstand, hvor der kommer større blodstrøm til det betændte område, for at de antibakterielle stoffer i blodet (og de hvide blodlegemer) kan eliminere bakterier og andre skadelige legemer, således at det begynder at bløde fra tandkødet, fx ved tandbørstning/spisning/mekanisk påvirkning, hvilket er de første sikre tegn på tandkødsbetændelse – også kaldet ”gingivitis”.

Vi som behandlere bruger farven på tandkødet, hævelsen og den nemme blødning som indikatorer på tandkødsbetændelsen; hvilket jo i bund og grund fortæller os at renholdet omkring tandkødet er utilstrækkeligt.

Når vi stiller diagnosen ”Gingivitis”, så betegner det at der er en betændelse i gang i tandkødet, at der er plak, belægninger og bakterier i området, og at vi skal sørge for at fjerne disse, inden der opstår skade/ødelæggelse af det tidligere nævnte parodontium (fibre og knogle).

Ring mig op

Du er altid velkommen til at skrive til os, hvis du skal bestille en tid eller har et spørgsmål. Så ringer vi dig op hurtigst muligt.

Contact Us
First

BEHANDLING AF TANDKØDSBETÆNDELSE

Hvis bakteriebelægninger og tandsten fjernes, vil tandkødet ret hurtigt blive sundt igen – normalt uden varige skader. Tandsten kan man ikke selv fjerne, dette gøres af tandlægen eller tandplejeren.
Opretholdes mundhygiejnen herefter, vil tandkødet hele efter ca. 14 dage og blødningen standse.

PARODONTOSE UDVIKLES FRA TANDKØDSBETÆNDELSE

Bliver tandkødsbetændelsen ikke behandlet i tide, vil betændelsen brede sig til kæbeknoglen og udvikle sig til parodontose. Kæbeknoglen omkring tandrødderne reagerer ved at gå i opløsning. Det betyder, at knoglen ved tandkødsranden nærmest trækker sig tilbage. Tandkødslommen (pochen) bliver dybere. Nu kan bakterier og tandsten trænge endnu længere ned under tandkødet og langs tandroden med det resultat, at betændelsen forværres. Forløbet giver sjældent symptomer, og sygdommen kan blive ret fremskreden, uden man selv opdager det. En fremskreden parodontose vil medføre, at tænderne bliver løse og ofte flytter sig i tandrækken.

I starten af artiklen nævnte vi, at man skal være opmærksom, hvis man er ryger! Og det skal man fordi symptomerne på ovenstående gingivitis og den senere parodontitis marginalis kan være skjulte. Det vil sige, at man sagtens kan have tandkødsbetændelse og parodontose uden at lægge mærke til det. Og det kan lade sig gøre, fordi stoffet ”Nikotin” trækker blodårerne sammen, med deraf følgende mindre blødningstendens, mindre synlig rødme omkring tandkødet og mindre hævelse.

Udover den manglende synlighed af gingivitis og parodntitis marginalis, så vil nikotin bevirke at affaldsstofferne fra tandvævet ikke fjernes tilstrækkeligt (som følge af sammentrækning af blodårerne), og derfor blive ved med at være til stede eller kun fjernes langsomt fra området. Tilsvarende vil de gode næringsstoffer og ilt til tandkødet også være utilstrækkeligt.

Disse medfører en forværring af en eventuel tandkødsbetændelse og parodontose.  

Vi er din Tandlæge i Hvidovre, som altid står klar med behandlere og tandlæger, til at hjælpe dig med omsorgsfuld tandpleje.

ALMINDELIG PARODONTALBEHANDLING (APA)

Den biologiske forklaring på parodontosen er vores kroppes immunsystems interferens med det lokale miljø i tandlommerne. De immunologiske celler forsøger at nedbryde de anaerobe-bakterier, men forsøget på dette påvirker også de kataboliske og anabolske processer i det sunde væv.  Disse celler nedbryder (med andre ord) det væv, der findes omkring bakterierne, med deraf tab af tandfæste (tab af fibre og knoglevæv). Der dannes således et væv (som vi kalder granulationsvæv), som består af gode celler (immunologiske celler) og blodkar sammen med bakterier o.lign., som de første forsøger at bekæmpe. 

Tænderne med ovenstående reaktioner gør sjældent ondt, og der er meget sjældent forbundet symptomer med disse. Det kan først mærkes, når fæstetabet er meget fremskredent eller der kommer løsninger af tænderne.

Vi kontrollerer ved hvert eftersyn lommerne, for at sikre at der ikke er skjulte dybe lommer. 

Tandimplantater kan på lige fod med en almindelig tandrod påvirkes af disse bakterier, men her vil diagnosen være peri-mucositis i stedet for gingivitis, og periimplantitis i stedet for parodontitis. 

Et andet hjælpemiddel til diagnosen er supplering med vores trofaste røntgen-billeder, som viser knoglesvind (marginalt knogletab) omkring tænderne.

En almindelig parodontalbehandling foretages, når der ved en undersøgelse er konstateret, at noget af kæbeknoglen er forsvundet samtidig med, at der findes fordybede tandkødslommer. Den almindelige parodontalbehandling omfatter forebyggelse med instruktion og en udvidet tandrensning (hvor tandkødslommen er mindre end 5 mm). Her fjerner man tandsten på rodoverflader og tandkroner i de dybe pocher. Og overskud af fyldninger fjernes, så bakterierne ikke kan skjule sig nede i lommerne.

Dagligt indtag af Ca(calcium) og D-vitaminer har vist et godt resultat som supplering til selve behandlingen.

I tandkødslommer, som er dybere end 5 mm foretages dybere tandrensning – også kaldet en tandrodsrensning.

Det vigtigste formål med behandling af parodontose er at stoppe sygdommen, så den ikke udvikler sig. Ellers kan det være svært at bevare tænderne på lang sigt.
Tandlægen eller tandplejeren instruerer i, hvordan tænderne skal holdes rene.

Tandrodsrensningen er en vanskelig og ofte tidsrøvende behandling. Hvis tandkødet er meget betændt og ømt, kan det være nødvendigt at lokalbedøve. Hvis tandkødslommerne er meget dybe, kan tandrodsrensningen måske kun færdiggøres i forbindelse med en tandkødsoperation.

HVAD ER PARODONTALKIRURGI?

I de tilfælde, hvor parodontosen er fremskreden, kan det være nødvendigt at stoppe sygdommens videre forløb med en tandkødsoperation. Denne operation har 3 formål:

  1. At mindske tandkødslommerne
  2. At få overblik over tandroden og kæbeknoglen, så tandroden kan renses helt ren.
  3. At genopbygge noget af kæbeknoglen, hvis det er muligt.

En tandkødsoperation foretages altid under lokalbedøvelse, og efter operationen bliver man ofte syet. Idet der ikke må bruges tandbørste omkring de opererede tænder indtil stingene fjernes (efter ca. 1 uge), skal man holde rent med en særlig mundskyllevæske (chlorhexidin). Derefter er det vigtigt at komme i gang med tandbørstningen og renhold i mellemrummene.

Efter tandkødsoperationen vil tænderne blive noget længere at se på, samtidig med at tænderne i en kort periode kan blive løsere. Endvidere oplever mange også, at tænderne er blevet mere følsomme overfor især kulde og varme. Disse oplevelser opnås fordi tandkødet bliver sundt og ikke er hævet mere.

UDVIDET PARODONTALBEHANDLING

Udvidet parodontalbehandling foretages kun i tilfælde, hvor der konstateres at noget af kæbeknoglen er forsvundet samtidig med, at der findes fordybede tandkødslommer på 5 mm eller derover. Der kan herforuden ses et eller flere af følgende symptomer:

  • Blødning ved måling af tandkødslommer.
  • Pusflod/væske fra tandkødslommen.
  • Løse tænder.
  • At tænderne har flyttet sig.

Den udvidede parodontalbehandling omfatter en parodontalundersøgelse med bl.a. en registrering af, hvor meget tandkødet har trukket sig tilbage, hvor dybe tandkødslommerne er, om der er blødning og om tænderne er løse. Der udfærdiges diagnoser, informeres og laves behandlingsplan. Efterfølgende foretages en udvidet tandrensning (hvor tandkødslommen er mindre end 4 mm), og forebyggelse med instruktion. Skylning med Chlorhexidin væske i sprøjte eller gel i lommerne kan supplere ovenstående tandrensning/parodontosebehandling. 

Parodontalsygdommen kan både behandles af tandlægen eller tandplejeren. Tandplejere har en uddannelse på højt niveau og besidder de nødvendige og særlige kompetencer til at lave et grundigt tandeftersyn, stille den rette diagnose og behandle betændelsestilstanden.

Vi udfører også behandling med Inman Aligner til en favorabel pris, for dig som har brug for tandregulering.

SUPPLERENDE BEHANDLINGER

  • Antibiotika: Det kan ofte være nødvendigt at supplere den normale parodontosebehandling med antibiotika, der specifikt rammer de anaerobe bakterier. Det gøres ved, at man tager antibiotika-tabletter gennem noget tid. For tiden er dosis 500 mg metronidazol 3 gange dagligt i 8 dage. Denne dosis samt præparat er der konsensus om foreløbigt, men præparatet kan sagtens ændre sig, hvis videnskaben finder et bedre alternativ. Ved allergi eller lignende til dette præparat, er det muligt at benytte andre præparater, for at opnå samme resultat.
  • Membranbehandling: Hvis en enkelt tand er ramt af parodontose på kun den ene side af tandroden, kan man med den såkaldte membranbehandling forsøge at genopbygge den mistede kæbeknogle ved et lille operativt indgreb under lokalbedøvelse.

RISIKOFAKTORER FORBUNDET MED PARODONTOSE

  • Arv (mand/kvinde): Personer med parodontitis kan sagtens nedarve sygdommen. Dette ses også hos unge og børn, der udvikler en aggressiv form for parodontitis; disse har typisk en forælder/begge forældre, der har sygdommen.
  • Mundtørhed kan øge risikoen for udviklingen af parodontose.
  • Knogleskørhed/osteoporose: Videnskaben har vist at kvinder med osteoporose havde færre tænder end tilsvarende uden knogleskørhed.  
  • Diabetes mellitus (Sukkersyge): Det er videnskabeligt bevist, at patienter med et ikke velreguleret blodsukker har en større risiko for at udvikle parodontitis marginalis. 
  • Hjertekarsygdomme: Der er fundet en relation mellem paradontose og kar-sygdomme ved at finde bakterier fra parodontiet i de aflejringer/forkalkninger af blodkar. Parodontosen øger således risikoen for hjertekarsygdomme samt påvirker disse i negativ retning. 
  • Alzheimer: Flere undersøgelser viser en kobling mellem parodontitis marginalis og Alzheimer-sygdommen, således at parodontose-bakterien Porphyromonas gingivalis øger risikoen for at få Alzheimer.

Du er velkommen til at kontakte os på telefon 36 75 12 23 eller via kontaktformularen.

Vi er medlem af

Tandlæge Hvidovre, København er medlem af Tandlægeforeningen
Tandlæge Hvidovre, København, er medlem af selskabet for protetik, funktion og teknologi
Tandlæge Hvidovre, København er medlem af selskab for tand mund og kæbe kirugi
Tandlæge Hvidovre, København, er medlem af Dansk Selskab for Oral Implantologi

Følg vores arbejde på Facebook

Vi opdaterer jævnligt vores facebookside med nyheder og små historier fra dagligdagen her på klinikken.
Du skal være velkommen til at følge os.

Det er fredag 8:48Vi har åbent!

mandag8:00 — 17:00
tirsdag8:00 — 17:00
onsdag8:00 — 17:00
torsdag8:00 — 19:00
fredag8:00 — 14:00
lørdagLukket
søndagLukket

Om Hvidovre Tandklinik

Hvidovre Tandklinik er en centralt beliggende tandlægeklinik i Hvidovre.

Vi har fokus på, at vores patienter skal have en tryg og god oplevelse med etisk korrekte behandlinger af meget høj kvalitet til rimelige priser.

Vores Privatlivspolitik

Adresse

Hvidovre Tandklinik
Hvidovrevej 130 A
2650 Hvidovre
CVR:36941057

Tandlæge Hvidovre på Facebook
Hvidovre tandlæge har anmeldelser på Trustpilot

Copyright 2020 © Hvidovre Tandklinik